Stor natur
Landskabet i Bhutan strækker sig fra tundraen og gletcherne i de alpine højder over 5.000 m gennem vidtstrakte tempererede fyrre- og egeskove til den stedsegrønne subtropiske skov (Broadleaved forest) under 2.000 meter over havet.
 
I Bhutan lever 60% af bjergskovene stadig og trods pres fra savværker vil man overholde denne grænse. Det er i Bhutan, at Himalayas store dyre- og planteverden har et fristed, efter at så meget skov er fældet i nabolandene og i det øvrige Himalaya.
 
Gennem Gross National Happiness søger Bhutaneserne at sikre træerne og dyrene for eftertiden, og det giver os andre mulighed for store naturoplevelser og en rigdom på dyr og planter i stil med Østafrika.
 
Blue Pansy - Precis orithya - Punakha in Bhutan - Photo Jens Kirkeby 2010
Jo længere ned ad bjergene man kommer, des mere farvestrålende er sommerfuglene. Her en takvinge "Blue Pansy".

Long-tailed Minivet - Pericrococtus ethologus - Paro Valley in Bhutan - Photo Jens Kirkeby
Fyrreskoven oppe i højderne kan dog også byde på farver. Her er det hannen af langhalet minivet, der lyser op.
 
Central Bhutan - Himalaya mountains - Photo Jens Kirkeby
Et kig mod nord imod nogle af Verdens højeste alpine tinder i det fjerne – bag vidtstrakte tempererede fyrre- og egeskove på bjergenes skråninger.
 
Takin - Budorcas taxicolor - National animal of Bhutan - Photo Jens Kirkeby
Den sære gedeantilope Takin er Bhutans nationaldyr. Myterne fortæller, hvordan en hellig mand efter et stort måltid kom til at lægge et gedehoved mellem knoglerne fra en ko, inden han med et fingerknips beordrede dyret til live igen. Siden har den gået omkring med dette udseende.
 
Takin færdes om sommeren højt oppe omkring 3.700 m, hvor den åbne tundra begynder over trægrænsen. Om vinteren trækker den længere ned i skovene.
 
Black-necked Crane - Grus nigricollis - Phobjikha Valley in Central Bhutan - Photo Jens Kirkeby 2010
Sorthalset trane har høj status i Bhutan. Den 11. november jubler bhutaneserne over tranernes ankomst til Bhutan og det fejres med en stor festival.

Den sorthalsede trane er blandt de mest sjældne af verdens traner. På billedet ses et par med deres store unge, lige efter at de er landet i vinterkvarteret i Phobjikha-dalen sidst i november.

Tranerne yngler i store vådområder i Kina og på højsletten i det sydvestlige Tibet lige nord for Himalayas bjerge. En del af tranerne krydser mod syd mellem Himalayas tinder til vinterkvarterer på bjergkædens lune sydskråninger.

I det centrale Bhutan i Phobjikha-dalen holder 2-300 til hvert år. Dalens bund er et bredt vådområde, hvor tranerne hver dag samles til overnatning. Om morgenen spreder tranerne sig på den brede dals dværgbambus-dækkede flade, mens andre flyver ud og finder føde på markerne i nærheden.

Store dele af dalen er i dag fredet, og Royal Society for Protection of Nature (RSPN) administrerer reservatet og har indrettet et formidlingscenter i Phobjikha. Tranerne drager tilbage til Tibets højland sidst i marts.



Ethnographic Exhibitions | Ditte Marie Seeberg | Photos & Webdesign: Jens Kirkeby, Digital Nature
Lav din egen hjemmeside med mono.net